Test Nikon 24mm f/1.4
Testen er flyttet til Link
Data, som jeg personligt finder vigtige, samt visse tilføjelser fra min side.
• Nikon 24mm f/1.4G ED AF-S Nikkor APS svarer til 36mm på dx-kameraer)
• Max blænde f/1.4 . Minimum blænde f/16
• Diaphragm Blade 9 (runde =rigtig godt) I øvrigt 12 elementer i 10 grupper, inkluderet 2 ED and 2 Aspherical elementer, Nano Crystal (modvirker flare/ghosting)
• AF-S (Silent Wave Motor) AF med MA / M skift
• Tætteste Focus 0.25m (Close Focus ), men det er fra kameraet, fra selve objektivet er det kortere = Ret fint i min fortolkning.
• Filter størrelse 77mm
Længde x diameter 88.5mm x 83mm. Vægt 620g
Vejledende pris oplyst I Danmark = 17.600 kr, men sælges en del billigere i ”real life”
Kamerashop.dk sælger den for 13.960 kroner. Har ikke set den billigere andre steder. Har selv købt den dér, da jeg har særdeles gode erfaringer med den butik.
Goecker: 15.578 kroner, sidste gang jeg checkede (et stykke tid siden)
Sjovt nok så er den dyrere i England, hvilket er lidt usædvanligt, idet de har noget lavere moms = Set til 1949 pund = Ca. 16.000 danske kroner hos det hæderkronede firma, Grays of Westminster, som i øvrigt er rent ”Mekka” for Nikon fans, men jeg kan i øvrigt bedst lide at købe dansk, hvis prisforskellen ikke er alt for stor.
TEST
Alle billeder vist i denne test har copyright © - uanset om tegnet er påført billederne eller ej.
Indledning
Husk : Der findes hverken helt perfekte mennesker eller helt perfekte objektiver
Der findes nok heller ikke perfekte test, der vil altid være en fortolkning i det, men jeg har gjort mig umage med det, og håber det kan bruges.
Undervejs i min test kommer jeg lidt ind på Nikon 14-24 og Nikon 24-70, fordi jeg har dem begge og fordi de rammer 24mm-er brændvidden, , men egentlig kan det modsiges at sammenligne, fordi det er zooms, og dette her er fast brændvidde, men det gør jeg så alligevel, …..lidt i det små i hvert fald.
---------------------------
Den virker dejligt solidt bygget, og den er vejrforseglet.
------
Første test – er der ordentlig focus ?
Det er blænde 1.4 i 100 % (!) beskæring uden PP, og tingene er i orden.
Man skal i øvrigt betænke, at dybdeskarpheden er ganske ”tynd” på blænde 1.4, dog knap så tynd som på 85-eren, fordi vidvinklen i sig selv giver mere dybdeskarphed.
Objektivet giver en bokeh, som nærmer sig muligheden på Nikon 85, f. 1.4, og det er simpelthen suverænt af en vidvinkel - dog når den ikke helt 85-eren.
Bokeh-en er samtidig lidt anderledes end 85-eren, som nogle jo siger giver noget af verdens bedste bokeh, og i mine øjne kun overgået af Nikon 200mm f/2.0 VR til over 30.000 kr -
”The cream machine” kaldes 85-eren, men 24-eren klarer sig så ganske fremragende, jeg er faktisk ret imponeret.
Her har Nikon overgået alle forventninger.
De næste billeder er totalt ubehandlede – lige ud af kameraet med f. 1.4
------------
Mange andre nat-billeder fik jeg også pænt skarpe på blænde 1.4 med AF-en.
-----
Blænde 1.4 – fokus mod det beige oplyste hus til højre for det næsten ”orange” – set herfra - bag gadevandrerne.
-----------------------------------------------------------------------------
Hvordan klarede fokussen sig om natten ?
Når jeg fokuserede på noget der var klart oplyst (uden at være lyskilde i sig selv) og samtidig kontrastrigt, så sad den lige i øjet, simpelthen hver eneste gang.
I andre tilfælde kan den på blænde 1.4 svigte en sjælden gang, hvilket ikke er unormalt for blænde 1.4 og automatisk fokus.
For at være sikker på, at jeg ville beholde den skulle den imidlertid igennem en større test , der følger senere, men jeg vil lige nævne den tidligere vidvinklede fra Nikon, nemlig 28mm f/1.4, som nu er udgået.
Sagen er jo den,
at det er meget krævende ingeniørmæssigt/fabrikationsmæssigt at lave et perfekt vidvinklet objektiv med blænde 1.4, og det er vel også derfor, at den ”gamle” – nu for længst udgåede – Nikon 28mm f/1.4 (AF) sælges til sindssyge priser som 20.000 kr – brugt - endda går buddene nogle gange op til 24.000 kr på E-bay – altså på et helt udgået objektiv, som var langt billigere som nyt !!!, men det ændrer sig jo sikkert nu med den nye, så de ”gamle” falder nok drastisk i pris.
Prøvede også lige blænde 2.0 – her ISO 1600 med D700 + PP

----
Og så lige om den også kunne om dagen med f. 1.4 f.s.v. angår bokeh:
Ovennævnte blev skudt (blænde 1.4) en uges tid efter og indsendt på det 8 ugers foto-kursus, jeg er på p.t., og det blev sgu ugens foto, og billedet blev faktisk bedømt som fin foto-kunst af læreren (Jim Zuckerman, Google ham evt.), så det begynder at ligne noget med, at dette objektiv lige er noget for mig og min ”måde” at fotografere.
-----
En lidt for ”travl” baggrund her ovenfor, men man kan ane 3-D-virkningen med den store blænde, f. 1.4.
-----
Optiske problematikker
Der er hot spots (store lyse ”plamager” lidt lignende ghosts), når man bruger det til Infrarød fotografering, men det er jo ganske få, der fotograferer med det.
….Jeg gør ganske vist, , men jeg har andre velegnede Nikon-objektiver på den brændvidde til IR, så det er ikke noget problem for mig, men man skal således ikke købe dette objektiv alene med det formål, da det ikke er optimalt til det, men det er jo nok også de færreste.
Kromatisk aberration X)
Her ved blænde 1.4 – beskæring i ca. 200 % - (ikke bare 100 %) – fuglen er en anelse lilla, nogle kalder det ”pink”, hedder korrekt aksial kromatisk aberration.
Samme foto her ved blænde 2.0 nedenfor – beskæring ca. 200 % - CA er væk, uden yderligere behandling.
--------------------
Lidt såkaldt barrel distortion (tønde forvridning), som ses på visse typer billeder, på andre lægger man ikke mærke til det. Kan ultra-nemt rettes i Nikon NX2 = Adjust > Distortion Control, og det er kun lidt.
Blænde 1.4 på vores husvæg hjemme i ejendommen.
Ifølge andre test er det ikke mere end Nikon 24 PC, der rent faktisk bl.a. er designet til arkitektoniske ting, så lad være med at se det som et problem. Det er rent faktisk suverænt godt af en vidvinkel at have så lidt distortion/forvrængning.
Stikker man objektivet helt tæt på en person og skyder, så vil man få forvrængning, men så skal det også være helt op i ansigtet på vedkommende, og ved ”normal” afstand vil man ikke, og det er formentlig endnu mindre på DX-kameraer.
Andre ting
Den er ikke skarp i hjørnerne på blænde 1.4, (kender ikke lige noget objektiv overhovedet, eller hørt om et, der er det på et så stort blændehul), men det er knivskarpt over det hele, selv de aller-yderste hjørner, fra blænde 4.0, der er nok nogle, der vil sige, at det allerede er skarpt i hjørnerne på blænde 2.8 !!
Og der er også lidt mørkt i hjørnerne, som ses på visse typer billeder – kaldes ”light off” eller nogle kalder det ofte generelt vignettering, men det er altså kun på blænderne 1.4 – 2.8 - det er ubetydeligt fra over blænde 2.8 og selv på blænde 1.4, så er det kun på visse typer billeder, man vil lægge særligt mærke til det, men her ved f.eks. en lys himmel, skal man klart være bevidst om muligheden for at få det, eller køre den igennem NX2 eller et andet program, der snupper dette.
Her totalt ubehandlet på blænde 1.4 – lod jeg det i stedet gå igennem NX 2.s automatiske vignetteringskontrol, så forsvandt ca. 50 % selv på blænde 1.4
Efter aut. Vignetteringskontrol i NX2 (NEDENFOR):
Intet stort problem i ”real life” som jeg ser det, man kan blot køre lidt på skyderen i NX2, så forsvinder det, og jeg mener faktisk – uden at ville lægge mig helt fast på det – at det formentlig er mindre end stort set de fleste andre, når vi taler blænde 1.4.
Jeg tror det var Bjørn Rørslett, der skrev:
Vignetting is very well controlled even wide open. At f/2, the effects are greatly reduced, and by f/2.8 it can be ignored. Aperture f/4 evens it out very nicely, and f/5.6 lightens the far corners.
Ser det således ikke som noget problem, når det er på det store blændehul, - faktisk ind i mellem en fordel, hvis man bruger det til portrætter, og det ses f.eks. ikke på natskydning, som den er helt og aldeles super til grundet det store blændehul og Nikons gode kameraer med høj iso performance, ligesom det på mange billeder med mørke farver i forvejen ikke vil blive lagt mærke til ved almindeligt brug, hvor man ikke går i små detaljer og nærmest flue….., som jeg har gjort her.
Hvem ville også, hvis det ikke var en test, skyde ovennævnte sidste ”strand- billede” på blænde 1.4 = Ingen formoder jeg, da jeg ikke kunne holde lukkeren under de 8000/sec. uden at sætte ISO-en ned under de kalibrerede ISO 200 på mit D700.
Lloyd Chambers skriver (kan ikke linke til det, da man skal betale for at læse hans test, men jeg har fået lov til at kopiere dette)
The Nikon 24mm f/1.4G is an outstanding choice for a wide angle with very high image quality wide open. Having shot the $6500 Leica 24mm f/1.4 Summilux-M ASPH (a loaner), I’ll give the nod to the Nikon as a better overall lens, believe it or not. Though it does lack some of the outstanding brilliance of the Leica, its field is flatter, which means that landscape offer more uniform and thus predictable sharpness. The Nikon also suffers less distortion, and has better control of color bokeh and axial chromatic aberration.
Samme Lloyd about zeiss 21, 25 og 24-eren
Conclusions
These lenses are all so good that even minor field curvature can lead to unfair conclusions. Field shooting must establish performance for real images, and for that the two Distagons have proven themselves repeatedly, especially the 21/2.8 Distagon. As I intend to purchase the Nikon 24/1.4G (autofocus and f/1.4 solve other issues), over a few months I’ll gain an in depth feel for it.
It appears that in terms of f/2.8 and overall crispness that the Zeiss 21/2.8 Distagon maintains a slim lead. But by f/4 - f/5.6 the gap is so close that the most minor focus difference will come into play. Usability and subject matter might well drive the best choice for most users. Counterbalancing that, the Nikon 24/1.4G does offer f/1.4 and f/2 and autofocus and more even color and lower distortion, which might end all questions right there. Dang, I hope Nikon makes a 35mm f/1.4 with similar or better properties.
Bottom line is that users who really would like autofocus and a faster aperture and lower distortion and more uniform color should be thrilled with the best wide angle lens Nikon has ever offered. In the context shown here, “better” boils down to how one prioritizes those factors as well as the overall imaging performance in terms of sharpness and contrast, size and weight, build quality, because these are all outstanding lenses. And of course price and value according to one’s own shooting priorities.
Personal take
Only after a few months will I be sure whether the new Nikon 24/1.4G passes must as have the 21/2.8 Distagon and 25/2.8 Distagon. In particular, field images have been so satisfying with the 21/2.8 Distagon that the Nikon will really have to prove itself. But with f/1.4 and autofocus, the Nikon offers a versatility that I cannot pass up, even though it is somewhat duplicative.
Objektivet er således skarpt på blænde 1.4, men ikke ultra-skarpt, men jeg vil kalde det rigtig skarpt på blænde 2.0, og ultra skarpt på blænde 2.8, og så kan man diskutere hjørnerne, de aller-yderste, hvis man går i små sko.
Alt i hjørner, d.v.s. HELE billedet er skarpt selv med lup fra blænde 4.0, og så mener jeg ikke, man kan forlange mere, da det typisk er ved landskabsfotografering, at man kræver en sådan skarphed over det hele, og her blænder man alligevel ned for at få dybdeskarpheden.
Flare/ghosting og såkaldte backlit situationer:
Her ovenfor er det provokeret frem, dels ved at solen kommer ind fra siden, men lidt uden for framingen (og så giver stort set alle objektiver flare/ghosting) samt oveni, så kommer solen også på kanten af træet, og der ses en orange ghost midt i træet, men det er altså også at provokere.
Man kan lige ane den 3-dimensionelle virkning bag træet til venstre, hvis det var god bokeh, man var gået efter.
Jeg har skudt en del med solen i billedet, og hvis den er kraftig, som en middagssol her om sommeren, så kan man relativt nemt få ghosts fra den, hvis man ikke bruger rette teknik, medens den nemt klarer en svagere sol, som f.eks. solop- eller nedgange, uanset teknikken, hvor solen er langt svagere (se senere billeder, hvor der ved solnedgang ingen ghosts var overhovedet), og ved ”byens lys” konstaterede jeg ingen flare eller ghost overhovedet.
Dog bruger man rette teknik, og sætter man solen direkte i centrum i billedet/framingen, så er den fin også til stærk sol.
Andre testere roser den for sin flare/ghosting modstand, og jeg er 100 % enig dog kun f.s.v. angår flare-modstanden, men ikke f.s.v. angår ghosts, idet der nemt kommer ghosts med en kraftig sol, medmindre solen er præcist i midten, medens en solnedgangs-styrke ikke giver disse ghosts, uanset om solen er i midten eller ej, ligesom knap så kraftige lys som en middagssol, som f.eks. lys ved natskydning ej heller giver ghosts.
Da nogen nok vil sammenligne Nikon 14-24 med dette objektiv kan flg. oplyses vedr. flare/ghosting, som interesseret nogle meget – se XXX
Nogle vil nok kalde nogle af disse ting jeg har nævnt ovenfor for småting, og det er det da også
….men jeg forsøger at tage det hele med = Så er man orienteret.
Som eksempel på, at jeg går meget i detaljer ovenfor, så læste jeg lige en % måling af dels CA-en, dels den nævnte tøndeforvrængning (barrel distortion) , og det blev målt således:
“Lateral chromatic aberration never rose above 0.011% of distance to corner in our Imatest tests, indicating a lens that's not affected by this defect. (0.04% of distance to corner marks the border between ‘negligible' and ‘low' CA.) No coloured fringing was observed in test shots taken in contrasty outdoor lighting.
Barrel distortion was also very low for such a wide angle lens.”
• Så det er ikke så ringe for at sige det mildt.
Her er nogle andre billeder med mindre blændeåbninger:
Ovennævnte/sidste billede er et HDR-billede. Ingen ghosts eller flare på hverken de oprindelige billeder eller de sammenstykkede og tonemappede.
Jeg undrede mig over, at såvel min 14-24 som min 24-70 gav bedre og mere kontrastrige farver end Nikon 24 f/1.4, men fandt løsningen.
Skyder altid i ”neutral” på mit D700, men da jeg ændrede det til ”Standard”, så var farverne fine og kontrastrige med 24-eren, som med de andre objektiver, så objektivet er åbenbart optimeret til ”Standard” f.s.v. angår D700.
Det gode, og det ér virkelig rigtigt godt, og det, som det faktisk handler om.
• Fint skarpt i centeret på blænde 1.4, men dog skarpere på blænde 2.0.
• For alvor skarpt over det hele/alt – også de alleryderste hjørner fra omkring blænde 4.0 og nedefter, men de fleste vil sige virkelig skarpt over det meste fra blænde 2.8, bortset fra de alleryderste hjørner, tror jeg, og måske ikke engang umiddelbart se forskel til blænde 4.0, medmindre man kigger meget nøje efter.
• Men det det egentlig handler handler om på et så stort blændehul som blænde 1.4 = Fint skarp i centeret med de ovennævnte forbehold, , og en utrolig smuk bokeh, især når man betænker, at det er en vidvinkel, idet dette fysisk sætter sine begrænsninger.
Der er lidt delte meninger om det med bokeh-en har jeg læst – de fleste ser det som mig, medens enkelte testere ikke synes det er værd at skrive hjem om.
Jeg forstår ganske enkelt ikke de sidste, og får den mistanke, at de ikke ved, hvordan man konstruerer en god bokeh, hvis objektivet kan, og det kan det her objektiv virkelig = I den grad endda, og jeg læste en erfaren fotograf og tester, , der ville anbefale objektivet alene for den gode bokeh, som han anså for simpelthen fantastisk.
Et objektiv med lang brændvidde giver i sig selv, eller burde gøre det, hvis den er rigtigt konstrueret, altid en bedre bokeh, men jeg synes den er intet mindre end fænomenal, når man betænker, at det er en vidvinkel. De runde blade viser også sin styrke.
Man skal selvfølgelig sørge for rette afstand til det man fokuserer på og rette afstand derfra til baggrunden, som man selvfølgelig samtidig skal udvælge ordentligt, for at få optimal bokeh, men det skal man jo altid for at få det bedst muligt.
Filtre
•Den kan bruge filtre i modsætning til 14-24-eren og 77mm filter-størrelsen passer mig perfekt, da jeg har en del filtre i den størrelse, og nu kan jeg bruge mine hundedyre LEE-filtre, som jeg var afskåret fra at bruge med Nikon 14-24 til vidvinklet landskabsskydning. Samt mit Sing Ray Gold n’ blue.
Filteret roterer ikke overhovedet på objektivet.
------
Det er ligefrem en nydelse at skyde med det om natten, at have et så stort blændehul på et så vidvinklet objektiv er en stor fornøjelse for mig, der hidtil hovedsageligt har brugt Nikon 85mm f/1.4 til dette, (idet 85-eren for mig er bedre en 50mm f/1.4, som jeg også har, men næsten aldrig bruger, da brændvidden af en eller anden grund ikke lige er mig) og det er jo en lidt lang brændvidde med 85-eren, hvis man gerne vil have noget mere vidvinklet ind i mellem i super kvalitet.
• Nedblændet til landskaber = Suveræn med fine farver i ”Standard mode.” på Nikon D700.
•
Hvis det ikke var fordi jeg af og til nyder at skyde min 14-24 på den korte og vide 14-16mm og gå tæt på et objekt, så kunne den her erstatte den snart legendariske Nikon 14-24 for mig.
Mange uvildige testere kalder Nikon 14-24 for verdens bedste vidvinkel-zoom, og selv Canon-folk har købt adapter for at kunne bruge den, men den her, Nikon 24mm f/1.4 er lige så god på 24mm, og her er 14-24 ellers på sit allerstærkeste.
….Og …..så får man jo blænde 1.4 mod blænde 2.8 OVENI. Det er det, der er det virkelig interessante for mig. Jeg skød en nat med 14-24-eren, og jeg manglede lige at kunne blænde op til 1.4 for at undgå lidt støj grundet den mega-høje iso, jeg skulle benytte det konkrete lidt mørke sted, som jeg netop var i gang med at fotografere.
.
Det afhænger således af – set i forhold til Nikon 14-24 - om man er tilfreds med, …om det er vidvinklet nok for én med de 24mm ? og den kan jo ikke zoome, som 14-24-eren kan, men man skal bruge fødderne til dette.
Det mener jeg den er generelt, og jeg uddyber det senere.
Og så er den lettere end 14-24-eren, hvis det betyder noget for nogen, ? - Det gør det for mig, men egentlig kan det som nævnt indledningsvist diskuteres, om man bør sammenligne en zoom, der er langt videre, med en fast brændvidde.
Tætteste fokus er 25cm, hvilket også er fint, især når man tænker på, at det er målt fra kameraet, medens det er endnu tættere, når det er målt fra objektivets glaskant.
Mit umiddelbare bud er 10-12 cm, men jeg har ikke målt det præcist.
Hvor hurtig er AF-en: Den er faktisk hurtig. En dejlig lille overraskelse, da rygterne på nettet gik på, at den var langsom.Den når selvfølgelig slet ikke Nikon 200mm f/2.0VR, som er lynende hurtig, men dette objektiv her er heller ikke tænkt til sport, ligesom den ikke når Nikon 70-200 VR i hurtighed (1. Udgave, kender ikke 2. udgave), som også er tænkt til sport.
------
Det lyder næsten for flot , men jeg kan ikke se diffraktion XX), der nedsætter opløsningen/resolutionen på selv blænde 11 (den går ned til blænde 16, og det ses kun lige på blænde 13), og det er muligt jeg tager fejl, og kunne se det, hvis man printede mega-stort ud, men jeg kan i hvert fald sige, den kan tåle at blive nedblændet ret så meget = Så ganske flot dybdeskarphed = Som nævnt suveræn til landskaber, hvor man kræver optimal dybdeskarphed
Konklusion
Ikke til infrarød, idet den laver hot spots.
En lille bitte smule tøndeforvridning, nemt at rette, ser det ikke som et problem, da det er minimalt, og langt de færreste vil nok overhovedet rette det.
Lidt cromatisk aberration i visse høj kontrast situationer, nemt at rette, ser det ikke som et problem. Mit personligt højt værdsatte objektiv Nikon 10,5 mm har langt, langt mere CA.
Og nedblændet, så har jeg ikke set CA.
Vignetting - i realiteten stort set kun synligt på blænde 1.4 og en lille anelse nedefter – ubetydeligt på blænde 2.8 – umiddelbart ikke mere end andre objektiver med stor blænde, muligvis mindre, tror jeg, intet særligt problem i min opfattelse, man skal bare være bevidst om det på især blænde 1.4 ved visse billeder, f.eks. med en lys himmel, og det kan fjernes i NX2 eller et andet kvalitetsprogram, f.eks. Photoshop.
Fint skarpt i centeret på blænde 1.4, ikke skarp i hjørnerne på denne blænde, hvilket er forudsigeligt, har aldrig set et objektiv, der var ultra-skarpt i hjørnerne på blænde 1.4 = Det kan vist ikke lade sig gøre.
Dejligt skarp på blænde 2.0 – der er forskel fra blænde 1.4, nu er det skarpt over det meste, dog ikke de alleryderste hjørner, og ultra-skarpt på blænde 2.8, hvor stort set alt er skarpt, kun med lup kan man se, at de yderste hjørner bliver en mikroskopisk tand bedre på blænde 4.0
Smuk bokeh – der er som nævnt tråde på nettet, hvor nogle ikke mener det = Ganske uenig, man skal blot gøre sig umage med rette afstand til motiv og baggrund, hvilket nogle glemmer, og det er så ganske suverænt, at et så vidvinklet objektiv kan gøre det så godt, som det vitterligt kan med den rette teknik.
Det siger sig selv, at der skal arbejdes lidt med dette i forhold til f.eks. Nikon 85mm f/1.4 og Nikon 200mm f/2.0, hvor du næsten får den smukke bokeh forærende, men de fysiske love omkring objektiver = Vidvinkel kan normalt ikke give nogen særlig smuk bokeh, fordi der med en vidvinkel er mere DOF (dybdeskarpehed) - selvsagt kommer til udtryk.
Min konklusion omkring BOKEH er således, at jeg er særdeles tilfreds, når vi har at gøre med en vidvinkel, ….tvivler på, at det kan gøres bedre.
Jeg ser altså som nævnt kun et lille tab i opløsningen grundet diffraktion på blænde 13, (og intet på blænde 11), hvilket er usædvanligt, hvis det altså er korrekt set af mig ? Jeg er helt i tvivl, da det er så usædvanligt, og d.v.s. = Suveræn til landskaber, uanset om jeg har præcis ret eller ej, da det i hvert fald ligger fast, at den kan tåle at blive nedblændet så ganske meget = Flot dybdeskarphed uden særlig diffraktion.
AF-en er dejlig hurtig, hurtigere end jeg havde forventet, idet der er rapporter på nettet om, at den skulle være langsom, hvilket jeg er uenig i, men kan selvsagt ikke sammenlignes med objektiver til sport, da disse er hurtigere.
AF-en på blænde 1.4 kan af og til svigte en sjælden gang, så du får et uskarpt billede, men man skal herunder betænke, hvor krævende blænde 1.4 og korrekt automatisk fokus er.
Er man vant til største blændeåbning som blænde 2.8, eller mindre, så har man formentlig aldrig oplevet dette, og sætter man dette objektiv på blænde 2.8, så er den også lige i skabet hver eneste gang, og dette i øvrigt også på blænde 2.0, men blænde 1.4 er en ret krævende størrelse, som en sjælden gang kan svigte i AF-en.
Hvad objektivet kan bruges til:
• Aldeles suverænt til natskydning, eller low light situationer, grundet blænde 1.4., hvor det er så forfriskende at kunne skyde vidvinklede billeder og ingen flare/ghosting konstateret ved disse nattelys. Ligeledes til ”mørk” koncertfotografering, hvis man ønsker vidvinkel.
• Suverænt til landskaber, vidvinklet nok i min opfattelse til alm. landskabsbrug, nedblændet selvsagt, og en fantastisk dybdeskarphed, da den tilsyneladende som nævnt kan nedblændes utroligt meget …med kun ubetydelig diffraktion til følge (kameraets evne til at modstå diffraktion spiller selvsagt også en rolle)
Jeg så ingen curvature of field (hvis det ”buer” indad eller udad) som der er lidt af på Nikon 24-70-eren på 24mm - ca. 28 mm (væk derefter), og som kan få en perfektionist (mange ser det overhovedet ikke) til at flippe lidt, hvis 24-70-eren, - som ellers er noget af det mest fremragende og vel et uundværligt redskab til bryllupper og events generelt, hvor dette ikke ses overhovedet – men kun ses, hvor det bruges til ”flade” billeder som landskaber, tekst o.lign på 24-28 mm, og hvis man går i de små detaljer.
I den gode ende f.s.v. angår flare/ghosting med solen, men giver dog ghosts ved meget kraftig sol, hvis man ikke gør sig umage med teknikken, men overhovedet ikke det mindste uanset teknik eller ej ved solop- eller nedgang, hvor solen er svagere og heller ikke ved ”byens lys”.
Til dem, der ikke synes, at 24mm er vidvinklet nok, idet man jo kan få endnu mere vidvinklet, så vil jeg henlede opmærksomheden på, at visse professionelle landskabsfotografer ofte bruger et meget mindre vidvinklet objektiv, fordi begynder-tilbøjeligheden/ønsket om at få ”så meget med som muligt” og dermed et ønske om ekstrem vidvinkel, faktisk gør alt i billedet mindre.
Tag f.eks. et landskabsbillede med eksempelvis et fantastisk flot bjerg i horisonten, og da alt jo er afbilledet mindre grundet den vide vinkel, så kan man faktisk ligefrem miste flotte detaljer, selv om objektivet rent faktisk er i stand til at gengive de fineste detaljer, hvis man brugte et andet motiv og gik tættere på.
Hvis man vil have flere fine detaljer af det nævnte bjerg, (der blot er brugt som eksempel), og samtidig noget meget vidvinklet med mange detaljer, så skal man faktisk bruge en langt længere brændvidde og så bruge den såkaldte ”stiching”, hvor man sætter disse billeder med eksempelvis en 200mm sammen (eller kortere brændvidde, men ikke vidvinklet, d.v.s. i stedet typisk fra 50mm og opefter).
Men de billeder, hvor man vil fokusere på en spændende forgrund, som man går tæt på, og hvor landskabet så er baggrund, her bruger visse professionelle gerne et meget vidvinklet objektiv, men så bliver baggrunden, altså selve landskabet, nærmest lidt sekundært, og der kan igen smutte detaljer, som har betydning for netop dét billede, det mesterskud, man fik, og som man måske vil printe ud i meget stor størrelse.
Med dette i mente, så vil jeg fastholde: Rigeligt vidvinklet til landskaber.
• Særdeles god til portrætter, hvis den bruges på et DX-kamera = 36 mm, og hvis man altså vel at mærke kan lide den brændvidde til portrætter, og ikke er i ”studiet”, og jeg kunne også selv finde på at bruge den på FX til portrætter, hvor jeg samtidig gerne ville have lidt baggrund med, evt. en baggrund, der giver smuk bokeh.
De fleste starter først ved 50mm eller længere, når de skal lave portrætter, men nogle professionelle sværger til brændvidde 35 mm for at få lidt baggrund med hvis det er portrætter ”i marken”. Så vidt jeg husker så bruger den danske prisbelønnede fotograf Erik Refner næsten altid 35mm på fullframe til sine berømte portrætter , og her kan man så med blænde 1.4 sløre baggrunden så smukt, og så vil den smule vignettering gøre det endnu bedre, nogle laver jo faktisk kunstig vignettering via PP til portrætter for at isolere motivet/personen bedre, for at ”spore” øjnene ind på portrættet.
I øvrigt er det ikke sikkert, at der er vignetting af særlig betydning på DX-kameraer, da den jo beskærer billedet, men det har jeg ikke testet, idet jeg har brugt Nikon D700 til denne test.
Til portrætter med gruppebilleder er den jo også uovertruffen grundet vidvinklen.
• Også særdeles god til bygninger, såvel udendørs som indendørs, men man kan risikere at skulle ind over billedbehandlingen for at rettet lidt tønde fortegning, hvis man altså er af den meget perfektionistiske type, ligesom det ofte er netop her, der kan opstå CA, idet man af og til får højkontrast scener ved en sådan fotografering, hvis man bruger den store åbning, men hvis det ikke er noget problem i begge tilfælde lige at skulle runde NX 2 for de perfektionistiske, der skyder NEF (CA forsvinder automatisk ved jpgs i alle Nikons nye kameraer), så vil jeg også ændre formuleringen til at sige = Suveræn mulighed for dette, idet de små fejl, der kan optræde også optræder på de fleste andre objektiver, og jeg vil stille spørgsmålstegn ved, om dem, der fotograferer bygninger,medmindre det er indendørs i svag belysning, bruger blænde 1.4 – jeg tror de fleste blænder ned.
• Ulempen i forhold til zooms er selvsagt, at man skal fod-zoome , men fordelen er så, at den er lettere.
Objektivet kan således varmt anbefales, bortset fra til infrarød fotografering.
Det her objektiv manglede Nikon i sit sortiment., jeg er meget glad for det - det bliver faktisk svært at vriste det fra mig
Så skal vi bare have Nikon til at lave den manuelle 50mm f/1.2 om til AF-S, så har jeg ikke mere at klage over ;) (da en sådanne stor blænde vil få mig til at overgive mig til 50mm-eren)
– men det vil min bankrådgiver måske i stedet ;)
Venlig hilsen GANDALF (forklaringer på ting mrk. med X følger nedenfor)
Kromatisk aberration X)
Kort beskrevet
Engelsk: cromatic aberration, kort kaldet ”CA.”
Der er lilla (aksial), og der er blå (lateral eller longitudal)
Aksial forbedres eller bliver usynlig ved at stoppe ned, men det gør den laterale ikke
Jeg har kun set aksial ved dette objektiv, hvis der også er lateral, så er det i hvert fald uhyre lidt.
98 % af alle objektiver har kromatisk aberration i mere eller mindre grad – forskelligt om det er den ene eller anden type, f.eks. mit Nikon 10,5 mm har CA i pæn stor stil, langt mere end det her objektiv, der er slet ingen sammenligning, men ”fisken” har så mange andre store kvaliteter, så det må man bare tage med og arbejde med, ligesom med alt andet.
-----
Det er således meget lidt den har af den aksiale, og jeg har kun set det på blænde 1.4, men får man det eller skulle man få den laterale, som ikke forsvinder ved nedstopning (jeg har dog ikke set det), er det ret nemt at få væk, således:
Boksen I Nikon Capture NX 2.
Skyd NEF. Åben et billed I NX2 og blot set checktegn ved “Auto Lateral Color Aberration”, ved samme check-boks..
Andre billedbehandlingsprogrammer kan det samme, men det er i hvert fald dejligt nemt med NX2, som er mit personlige foretrukne billedbehandlingsprogram.
Hvis det er den aksiale, som er den eneste jeg foreløbig har set, så går man også ind i Camera & lens Correction
-----
XX) Hvad er diffraktion ?
Årsagen til dette er, at kanterne af blændelameller i objektivet har en tendens til at sprede lyset.
Ved stort blændehul er det diffrakterede lys kun en lille procentdel af den samlede mængde lys, der rammer sensoren, men når man blænder ned, så er mængden af det diffrakterede lys en større andel af den samlede mængde lys, der bliver optaget på sensoren.
Populært sagt: Lidt ligesom når man kniber øjnene lidt sammen for at se skarpere, gør man det for meget, begynder det at blive uskarpt.
------
XXX)Umiddelbart vil jeg sige, at den er lidt bedre end 14-24 i dette flare/ghost område, når vi vel at mærke siger 14-24 på FX (full frame), idet 14-24-eren giver en del flare/ghosting på DX-kameraer, men altså ikke noget særligt problem på FX
Dette er sikkert en pudsig oplysning for mange, men Bjørn Rørslett har forklaret denne forskel således:
“There is a hidden disadvantage using FX/135mm format lenses on a DX camera. These lenses may record a "cropped" image, but their angle of view isn't altered so they "see" and transmit light from a much larger area than you observe in the viewfinder. Hence they exacerbate the proneness to flare and ghosting for two reasons (a) the extra light captured isn't image-forming so can only add to the general level of flare, and (b) point lights outside the recorded area might make nasty contributions to ghosting and flare. Remember the "recorded" area seen in the image is smaller than what the lens itself captures. The "cropping" doesn't occur in front of the lens and many people tend to overlook this trivial fact.”
Jeg oplevede det præcist selv således, som han beskriver, idet jeg købte 14-24-eren til min ellers udmærkede Nikon D200, men der var så meget flare og ghost, så blot en lille ubetydelig lampe med relativt svagt lys gav ikke mindre end 3 grimme ghosts, hvorfor jeg returnerede den og spurgte Bjørn om dette, da han i sin test ikke havde nævnt dette (men hans test var så også på FX)
Efter hans svar ovenfor købte jeg den igen til min D700, og han har 100 % ret, det er nu kun et problem, der skal arbejdes lidt med og kigges efter = som med så mange andre objektiver.
Vil man have et objektiv, der i praksis er stort set 100 % fri for flare og ghost så skal man anskaffe den manuelle Nikon 28mm f/2.0 AI-S, og som nedblændet i øvrigt også giver særdeles gode resultater.
Husk: Enhver ting, du sætter foran dit fine glas, f.eks. et uv-filter kan være medvirkende til, at objektiver giver flare eller snarere ghosts, idet lyset brydes lige en kende anderledes, så pas på glasset i stedet med modlysblænden monteret, så er man rimeligt dækket ind, bortset fra slag direkte ind mod glasset, eller sæt beskyttelsen/cap-en på glasset, straks du ikke fotograferer.
Nu skal man ikke ud af disse skriverier tro, at objektiver, der er konstrueret til FX almindeligvis giver problemer på DX, for det eneste objektiv, jeg nogensinde har hørt om, der giver dette problem er netop Nikon 14-24, og den er jo også noget speciel med den enorme ”bulb”, der fanger en ekstremt mængde lys, og der er i øvrigt brugeropfattelser, der tilkendegiver på nettet, at det specielt var med netop kameraet Nikon D200, at dette opstod (hvem, der så kan forklare det, hvis den påstand altså holder vand).
Og 14-24-eren er lige så lynende skarp på DX som på FX, det eneste er, at den giver mere flare/ghost med DX-kameraer.
De ellers anerkendte og gode test på Photozone beskrev Nikon 14-24.s evne til at modstå flare og ghosts som dårlig på såvel FX som DX, og det viste sig, at de brugte billederne fra DX til at beskrive det også på testen med FX, men det var en fejl, da der er en klar forskel, og de har også senere ærligt erkendt, at de havde brugt de samme billeder fra DX til testen med FX, da jeg gjorde dem opmærksom på det.
Jeg skal lige nævne, at jeg er mere kritisk - eller grundig om man vil - overfor flare/ghosting end andre, der har testet Nikon 24mm f/1.4, idet andre mener, at den er helt fænomenal på dette punkt, men den beskrivelse kan jeg kun give den nævnte manuelle Nikon 28mm f/2.0 – AI eller AI-S.
Noter:
www.bobkrist.com/blog/fast-wide-and-handsome/
www.bobkrist.com/blog/handholdable-umbrella-and-bracket/
www.photoreview.com.au/reviews/cameraaccessories/afs-nikkor-24mm-f14g-ed-lens
|